Hjælp Annette
Donation protected
Sorgens tåre er kærlighedens afskedssmil.
Jeg har grædt mange tårer siden marts måned 2017, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med brystkræft.
Jeg beklager mig ikke, men de sidste mange år, har været fyldt med megen sygdom, mange tilbagefald og rigtig mange kemobehandlinger og operationer for at holde kræften på afstand.
Jeg har kæmpet og kæmper stadigvæk, trods det, at jeg i december 2020, blev erklæret uhelbredelig syg af kræft og fik 1,5 år at leve i.
Jeg er her endnu. Håbet er det sidste man mister og det eneste jeg har tilbage
De sidste 2 år har været fyldt med mange op- og nedture, men det er lykkedes, at holde kræften i ro indtil nu.
Jeg er i gang med den sidste kemobehandling de har til mig.
Lægerne siger der ikke er mere at gøre og at jeg skal nyde de sidste måneder jeg har tilbage, men jeg har svært ved at acceptere min dødsdom, der hænger som en sort sky over hovedet på mig og min familie.
Jeg kæmper videre og er nu igang med en dyr alternativ behandling. En behandling der kan gøre en forskel for mig og give mig lidt længere tid her på jorden.
Kort fortalt omhandler den alternative behandling højdosis intravenøs c-vitamin behandling og lokal hyperthermi behandling.
Der skal bruges mange penge, penge som jeg forsøger at skaffe. Derfor laver jeg dette opslag for at søge om økonomisk tilskud/hjælp til mine behandlinger.
Jeg beder ikke om store beløb, men håber nogen af Jer måske kan undvære et lille beløb. Et lille beløb som vil gøre en kæmpe forskel for mig til min videre alternative kræftbehandlinger.
Jeg er normalt en stærk person og har klaret mange udfordringer her i livet på egen hånd, men lige nu beder jeg om hjælp.
Jeg forventer ingenting, men er nødt til at prøve.
Beløb kan overføres til mobilpay box nr. 5029BP.
I må meget gerne dele i Jeres netværk.
Ydmyge og taknemmelige hilsner fra
Annette
Organizer
Annette Andersen
Organizer
Holbæk