Main fundraiser photo

Danish Hollywood stuntwoman VISA expenses

Donation protected
Kære dig som elsker talent, action, potentiale og handlekraft!

Min drøm er at være stunt double for Margot Robbie i en action spækket Hollywood film, hvor hun er heltinden, som modigt kæmper med både kniv, pistol, knytnæver og flyvende knæ i en historie, som forhåbentlig vil inspirere mennesker over hele verden til at blive helten i deres eget liv. Jeg er på vej til USA for at realisere denne drøm.


Indtil videre har jeg udført stunts for skuespillerinderne Sidse Babett Knudsen, Sofie Gråbøl og Mille Dinesen. Til efteråret udkommer den svenske biograffilm Savage, som blev nomineret til bedste udenlandske film ved marokkansk filmfestival 2022, hvor jeg både spiller skuespil samt kæmper en MMA-kamp. Om lidt udkommer kortfilmen Blå Mærker, hvor jeg ligeledes kæmper en MMA-kamp samt var stuntkoordinator, kortfilmen har allerede vundet sin første pris. I foråret havde jeg dansk TV-præmiere på DR i dokumentaren ”Sådan Bliver du bodyguard”, hvor jeg var hovedrollen, hvilket jeg blev skamrost for af både DR’s redaktion, tilrettelægger Lasse Spang Olsen, venner, familie og bekendte.


Min unikke baggrund med 13 år som rytter, 4 år som kampsoldat med udsendelse til Mellemøsten og 5 år som thaibokser, har skabt mig en karakter, der nu er så eftertragtet, at jeg får arbejdstilladelse til USA via talent-visum. Jeg har fået job som stuntrytter på en ranch, som bl.a. har lavet hestestunts til filmen Django Unchained, da de desperat mangler en kvindelige kriger til hest. Der er jobs til mig, så snart jeg lander i USA og de næste 3 år frem. Bl.a. har jeg fået skrevet mig selv ind i en historisk korrekte serie om en af verdens største krigere. Her kommer jeg med stor sandsynlighed til at fortælle min egen historie, som den eneste kvindelige soldat i enheden. Jeg glæder mig, som et lille barn til bl.a. at skulle slås med sværd både fra jorden og fra hest samt uddele håndmadder, nyrehug og cirkelspark. Desuden skal der leveres fede OG forsvarlige styrt med både hest og rytter i westernfilm, hvor knivkampe og revolverdueller nok skal klistre dig til skærmen.


For at dygtiggøre mig tilstrækkeligt til at være den amerikanske filmindustris første valg når det handler om at slås, kæmper jeg i thaiboxing. Jeg er trænet af Nicolas ”Golden Legs” Herrera, som har et utal af kampe og titler bag sig. Ligeledes trænes jeg af Ad Van Der Sluis, som har trænet andre kæmpere op fra bunden til titler som verdensmestre. Allerede efter første træning sammenlignede han mig med Ramon ”Diamond/The Turbine from hell” Dekkers og har tilladt mig at kæmpe under sidstnævnte kaldenavn. Jeg hat vundet mine første to kamp. Mit næste delmål er at blive Danmarmester i thaiboxing i løbet af 2023. Dernæst er det målet at blive verdensmester. – Jo hurtigere, jo bedre.



Jeg elsker mit liv og min rejse. Jeg ønsker mig brændende at dele ud af mit eventyr og inspirere nogle mennesker på min vej. Derfor har jeg endnu engang team
et op med Lasse Spang Olsen for denne gang at skildre min rejse til USA, drømmene og mulighedernes land.

For at fremme min professionelle karriere, har jeg i min fritid har jeg kastet mig ud i være model og fået de smukkeste billeder ud af det.


Jeg har en bachelor i fysik fra Københavns Universitet og havde udsigt til et trygt arbejdsliv med en indkomst i den højere middelklasse. I stedet har jeg valgt at lytte til mit hjerte og forfølge min drøm. Der brænder en ild i mig, som ikke kan slukkes. Jeg har investeret alt, hvad jeg ejer i mig selv. Jeg er 100% all in på min stuntkarriere.


Hvis du ligesom mig tror på min succes, så støt gerne med et like, en deling og lidt mønt til at dække advokatomkostninger for min visumansøgning samt flybilletter til/fra titelkampe.

Det er muligt for sponsorer at få sit logo på mit tøj til en dokumentar, som forventeligt vil blive vist op TV2. Ligeledes vil det være muligt at få logo på shorts og tanktoppe ved thaiboxing kampe. Jeg kæmper i sports-BH, men tanktoppen vil bæres ved entré i ringen samt under bælteoverrækkelse. Tag kontakt for mere information.



Jeg går hele vejen og jeg har fart på, vil du med?

De bedste hilsner
Miss Hollywood


P.S. du kan læse mere om mig her

Dokumentar
• 2022: Sådan bliver du bodyguard, DR2, Lasse Spang Olsen

Artikler
• 2023: Hæder til 137 sportsudøvere i Royal Stage, Frederiksborg Amts Avis, Martin Warming
• 2022: Fra Helmand til Hollywood: Sascha vil sprænges i luften af Tarantino, Original link, OLFI, Kasper Junge Wester
• 2022: Stunt performer spotlight: Sascha Stork, Stunt Hustle
• 2015: Danske soldater igen indsat i Helmand, Berlinske, Ritzau
• 2014: Hjem fra måned lang øvelse i Litauen, Bornholms Tidende, Emil Vendelbo Johansen
• 2014: Bornholmere på baltisk mission, TV2, Uffe Dreesen
• 2014: Hercules-fly i Rønne lufthavn, TV2 Bornholm, Sussie Rømer Rasmussen
• 2014: Sascha skal bygge videre på stolt tradition – måske!, Bornholms Tidende, Tommi Kaas

P.P.S
Udtalelser om mit stuntarbejde:

"Sascha worked as the stunt coordinator and acted as the antagonist for our climatic fight scene. First of all Sascha is by far the best stunt coordinator a director can ask for, not only is she taking care of the safety and performances of our actors, but she developed a fight sequence that was crafted beautifully, creative and realistic. " - Daniel Pedersen, instruktør af Blå Mærker (præmiere 30. marts)

"Sascha er teknisk dygtig, hun er enormt perfektionistisk og ærekær omkring udførelsen af sit arbejde – og hun er ekstremt modig – på den måde stuntfolk skal være modige på, at modet ikke overskygger hendes sikkerhedsmæssige tilgang til opgaven. Hendes professionelle tilgang til faremomenter, som hun delvis har opbygget i sin baggrund i militæret, er en god ballast, som hun bruger fornuftigt i stuntsammenhæng. Hun er 100% våben- og pyro-vant, hvilket er en stor forel.
Hun er løsningsorienteret, har altid ja-hat på og er på alle måder et plus for en filmoptagelse. Igennem de 40 år jeg har arbejdet med stunts, har jeg ikke tidligere mødt en så lærenem og hurtigopfattende stunt performer." - Lasse Spang Olsen, tilrettelægger af Sådan bliver du Bodyguard.






Donate

Donations 

  • Aileen lotus lyzet poulsen
    • kr200
    • 1 yr
  • Carsten Bagge
    • kr200
    • 1 yr
  • Michella Andreasen
    • kr250
    • 1 yr
  • Anonymous
    • kr100
    • 1 yr
  • Anonymous
    • kr200
    • 1 yr
Donate

Organizer

Sascha Stork
Organizer
Køge

Your easy, powerful, and trusted home for help

  • Easy

    Donate quickly and easily

  • Powerful

    Send help right to the people and causes you care about

  • Trusted

    Your donation is protected by the GoFundMe Giving Guarantee